Hundemøder

Garanti for en glad og velstimuleret hund.

Vores hundemøder er på nuværende tidspunkt sat på standby.

Hunde er sociale væsner, som har brug for at møde andre hunde regelmæssigt gennem hele livet. Da hunden er en del af familien, glemmer vi nogle gange, at det ikke er nok for hunden kun at være sammen med os mennesker, den har også behov for at se andre artsfæller, som den kan kommunikere og lege med.

Derfor er hundemøder en fantastisk måde for hunde at møde andre hunde på. Til hundemøderne er hundemor til stede hele tiden for at holde øje med, at alt forløber, som det skal.

Hundemøderne foregår på en af vores indhegnede baner, og man er som hundeejer velkommen til at være inde på banen, mens hundene leger sammen. Vi tilbyder både hundemøder for små hunde, små hvalpe, store hvalpe, store unghunde og store voksne hunde. Der er hundemøde for små hunde og hvalpe hver mandag og hundemøde for unghunde og voksne hunde hver onsdag. Man skal tilmelde sig inden, at man kan deltage i hundemøderne, og det er vigtigt, at ens hund kan lege med alle hunde uanset race og køn. Hundene må ikke hilse på hinanden i snor, de må først snakke sammen, når de er sluppet løs på banen.

Hvis din hund ikke er så vant til andre hunde, så er den stadig velkommen til at deltage i hundemøderne. De fleste hunde kan nemlig lære at være sammen med andre hunde og tilmed ende med at elske at lege med de andre firbenede venner.

Hundemor Zenia skriver ud om mandagsholdene hver lørdag og om onsdagsholdene hver mandag på Facebook, hvor i kan tilmelde jeres hund ved at skrive dens navn i kommentarfeltet. I er også meget velkommen til at ringe og snakke med hundemor om, hvorvidt hundemøderne er noget for jeres hund.

Efter vores hundemøder er du garanteret en glad og velstimuleret hund.

Kontakt os

Guldlund Hundecenter
v/ Zenia Felicia Holm
Thisted Landevej 153
DK-9430 Vadum

Telefon: 28701761
E-mail: booking@guldlundhundecenter.dk

Se vores åbningstider

Guldlund Hundecenter

  • Vi har mange års erfaring
  • Vi overholder vores aftaler
  • Hos os er din hund i trygge hænder
Kontakt os for info