Når din hund er hos os, sidder den ikke bare i et bur og venter på at blive hentet igen, nej tværtimod, for når din hund er hos os, så kommer den ud og løbe og lege sammen med en masse gode hundevenner på vores store indhegnede baner og ud og gå nogle gode lange ture hver dag. Vi sørger altid for, at hundene er aktiveret og velstimuleret hver dag, så de kan falde til ro, når de kommer ind på deres værelser for at tage en eftermiddagslur eller sove for natten.
Vi har faste rutiner hver dag, hvilket gør hundene tygge og glade. Hver dag starter med at alle hundene bliver luftet enten ved at komme ud på vores baner eller ved at en gå tur sammen med hundemor eller hundefar. Imens hundene bliver luftet får den enkelte besøg af roomservice, hvor der bliver støvsuget, vasket gulv, redet seng, givet rent vand samt morgenmad. Når hundene er klar til at komme ind igen, får de tid til at spise inden, at de igen kommer ud og hygge sig. Til middag kommer alle hundene ind for at sove middagslur på deres værelser i cirka tre timer. Herefter kommer hundene ud og lege og gå tur igen. Til aften bliver alle værelserne støvsuget igen, og der gives vand og aftensmad. Så kommer hundene ind og får en lille pause, hvor de kan spise deres aftensmad og slappe lidt af inden, at der skal gåes nattur, og hundene puttes for natten.
Der er altid ro i pensionen, når hundene er inde og sove middagslur, og når de sover om natten. Der er kun uro i pensionen i vores åbningstider, og når hundene skal ud at lege eller gå tur.
Vores pension består af 20 værelser, hvoraf fire af dem er dobbeltværelser, hvor der er plads til flere hunde fra samme ejer. Halvdelen af værelserne er med egen udgang til et lille udeareal. Værelserne er indrettet med gulvvarme og automatisk optankning af vand. I opholdets pris er der inkluderet kvalitetsfoder fra Dado, daglige gåture samt slutrengøring af værelse. Hvis det ønskes, er man velkommen til at medbringe ejet foder.
Inden at en hund flytter ind på et værelse rengøres det med desinficerende rengøringsmidler, hvor alle flader tørres grundigt af efterfulgt at en gennemgribende dampning. Hvert kvartal højtryksrenses hele pensionen.
Hundene skal have deres sundhedsbog med chip-nr. og vacciner i med samt seng, legetøj og evt. sele, foder og godbidder. Vi har senge, som hundene er velkomne til at låne, hvis man ikke selv ønsker at medbringe seng. Der kan desuden tilkøbes en godbidspose, som hunden kan nyde under sit ophold.